Indkøbskurv

0 varer

Fra stjernemænd til Picasso

 

Sådan går du fra stjernemænd til Picasso

- med den rigtige teknik og gode materialer

 

I Future Performance oplever vi en stadig stigende interesse for kurser i grafisk facilitering, og da der på dette kursus bliver anvendt en stor del af vores palette af materialer, tog vi med på kursus for at se, hvad deltagerne lærer, og hvilken værdi det skaber for dem.

 

Hvorfor kommer deltagerne?

 

Et par af deltagerne ramte en meget generel oplevelse: ”Indtil vi blev 10 år, fik vi altid ros for vores tegninger. Da vi så blev 10 år blev ros til kritik: ’Det er da ikke en ræv, det ligner en ko.’” Og så holdt de op med at tegne!

 

Men efter mange år og tonsvis af PowerPoint præsentationer er der behov for noget andet, og mange har set, hvordan andre kan tegne og opnå mere effektive møder, så hvorfor ikke lære det selv?

 

Det er meget fascinerende at se deltagerne starte med de helt grundlæggende teknikker og i løbet af få timer opbygge det grafiske alfabet.

Og når de streger og cirkler bliver suppleret med grå skygger, ja så bliver resultatet ganske imponerende. Så er det vi kan anvende vores eget opfundet begreb: LÆRINGSKUNST.  

 

Deltagerne får mere og mere selvtillid og kaster sig ud i flere og mere udfordrende kombinationer af flotte overskrifter, af tekst og ikoner og med varierende farver og skygger alt efter formål og personlig stil. Resultatet var flotte mødeagendaer, procesoversigter, mødereferater, mødeinvitationer osv.

 

Vi har en kommentar fra en tidligere deltager: ”Det er næsten ikke til at tro, at to dage kan ændre så meget i forhold til det at tegne og dermed udtrykke sig visuelt. Det kom til at virke så enkelt og jeg blev grebet af stemningen og glæden, som følger med, når man laver noget, der virkelig fanger opmærksomheden. Det var næsten helt meditativt at træne :-)… og ja, for mig er kodeordene: Træning, træning og træning. Tak til dig Vagn for at formidle din store viden og for at flytte mine grænser i forhold til at tegne i forbindelse med faciliterings-processer."

 

 Hanne Poulsen fra Balancebasen