Indkøbskurv

0 varer

Vil du være Grafisk Facilitator? Gode råd til nybegynderen

David Sibbet

 

Hvis du går og drømmer om at blive  grafisk facilitator, så håber vi, at denne artikel kan besvare nogle af dine spørgsmål. De gode råd har ophav hos David Sibbet, som mange betragter som foregangsmanden inden for feltet visuel tænkning. Han har de seneste år udgivet to bøger, Visual Meetings og Visual Teams, der introducerer til, hvordan man ved hjælp af visuelle metoder kan få en gruppe til at være produktive, dedikerede og innovative. Med andre ord, at få gruppen til at udnytte deres fulde potentiale.

facilitering, grafisk facilitering, grafisk recording

Er det svært at facilitere grafisk?
At facilitere grafisk er langt mere udfordrende end at tage et referat grafisk. Udover at grafiske facilitatorer skal kunne støtte op om processer ved hjælp af grafiske udtryksformer, skal de også formå på bedste vis at lede en gruppe. Ifølge David Sibbet er det derfor vigtigt, at du har en forståelse for de processer, som en gruppe kan befinde sig i, og hvordan du skal gribe dem an. Det er en klar fordel at have en dygtig grafisk facilitator til at styre indviklede og komplekse processer, da det kan hjælpe gruppen med at få et fælles overblik og nå de opstillede mål på en fordelagtig måde.

 

Der er flere kvinder i marken?
At være grafisk facilitator kræver også, at du kan lytte aktivt. Du skal kunne forstå, hvad de andre mener og reflektere over det. Denne form for visuel lytten synes at være nøglen til at åbne grupper. David Sibbet forklarer, at der højest sandsynligt er flere kvinder inden for faget fordi, at mænd oftest ikke oplæres til at være lydhøre. Dog oplever mange, inklusiv David Sibbet selv, at grafisk facilitering kan være en god læringsmetode til at finde en god balancere til den maskuline stereotype.

 

 

Kan man være for gammel?
David Sibbet der i sin tid startede The Grove Consultants International, som er nogle af de førende inden for grafisk facilitering, er i dag 69 år. Han kan derfor med stor sikkerhed sige, at en masse har at gøre med den slags person, du er – og ikke hvilken alder du har. Hvis du er i stand til at bringe det bedste frem i dine kunder og virkelig bidrager med værdi, så kommer du langt.

 

Hvordan markedsføre jeg mig selv?
Du kan markedsføre sig selv på forskellige måder og benytte dig af
forskellige døråbninger, når du vil tage springet og blive grafisk facilitator.
Nogle bliver grafiske recorder, hvilket synes at være en aktivitet, der har en stigende efterspørgsel. Dog er det som sagt et anderledes slags arbejde end grafisk facilitering, hvorfor faren er, at du bliver ud på sidelinjen for at dokumentere mødet i stedet for at lede det.

 

En anden måde at blive grafisk facilitator på er at markedsføre dig selv som en konsulent, der kan planlægge forskellige processer. Udfordringen her er, at kommuner og agenturer, som har tendens til at efterspørge disse processer, ikke har så mange penge til rådighed. En tredje døråbning er at komme ind som en designer, der kan hjælpe folk med at skabe layoutudkastet til præsentationer og andre former for kommunikation.

 

Future factor anbefaler
Hvis du er interesseret i at læse mere om grafisk facilitering, har vi også artiklen ”Grafisk Facilitering: Gør det abstrakte konkret” her på bloggen. Den introducerer til, hvad det er, fortæller mere om The Grove og give gode råd om, hvordan man kan anvende færdige skabeloner og grafiske guides til at facilitere ud fra. Hvis du er interesset i David Sibbets bøger, Visual Meetings og Visual Teams, kan de for eksempel købes online hos forhandleren Amazon.

Hos FuturePerformance kan du gennemføre et 2 dages kursus i grafisk facilitering, hvor en af Darnmarks bedste faciliatorer vil kunne inspirere dig til at komme videre i din udvikling og du kan tilmelde dig direkte hos future factor ved at klikke her


Kommentarer

Vi bruger cookies

Vi bruger også cookies, da de er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, og de giver info om, hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den.